Energiruder

En Energirude er en termorude, hvor det ene af glassene er et energiglas. Dette giver god økonomi og rumkomfort.

Energiglas

Solenergi er kortbølget energi og lys, mens rumvarme og varme fra radiatorer og menneskets krop er langbølget energi. Energiglas er forsynet med en belægning, der som almindeligt glas lader solens lys og energi passere igennem ruden ind i rummet, som hermed får tilført “gratis” energi. Samtidig reflekterer det belagte glas den langbølgede rumvarme tilbage i rummet. En energirude vendt mod solen lader mere energi slippe ind i rummet, end den lader passere ud. Energiglas er belagt med et ganske tyndt metallag. Der anvendes to forskellige belægningsmetoder:

Hard coating, der påføres under fremstillingen, når glasset er flydende, mens Soft coating, påføres ved en efterbehandling af glasset. Soft coating giver oftest glasset en bedre effekt end Hard coated glas, men er sårbart overfor fysisk påvirkning. Hard coated glas er ridsefast.

Belægningen skal altid vende mod ulrummet i termoruden. Belægningerne er næsten usynlige, med en svag farvenuance, som varierer, afhængig af type og producent. Sammenlignet med almindelige termoruder reducerer energiruder varmetabet til under det halve. Det er m.h.t. varmeisolering ligegyldigt, hvilken af glassene, der vender ind mod rummet. I de fleste typer energiruder kan man kontrollere, om den usynlige belægning er til stede, ved at holde et lys f.eks. en tændt lighter op foran termoruden. Lyset/flammen spejles i hver af de fire glasoverflader.

Der hvor belægningen findes, har spejlingen en anden farve, ofte rødlig eller blågrå. Rumkomforten med en energirude er mærkbart bedre. Glasoverfladen mod rummet er væsentligt varmere og derfor bliver oplevelsen af ‘kuldestråling’ og kuldenedfald fra vinduet mindre. Med en energirude får man således ingen “kold skulder” og er ikke længere afhængig af en radiator under vinduet.

Energimærkningsordningen

I efteråret 2000 blev der indført en frivillig ordning for energimærkning af vinduer og termoruder, som dokumenterer oplysninger om U-værdi, lystransmittans og solenergitransmittans (U/LT/g). På grundlag af disse oplysninger er der indført A, B og C energiklasser for EnergiRuder baseret på EU’s A-G skala, som svarer til de mærker, som vi kender fra andre produkter. Kun energiruder, som yder et positivt energitilskud
(mere energi ind end varmetab ud), kan energimærkes.

Lydruder

Støj er et miljøproblem. I Danmark er ca. 1 million boliger udsat for så stærke støjpåvirkninger, at miljøet må betegnes som utilfredsstillende. Normale termoruder reducerer lyden mærkbart, men ikke altid tilstrækkeligt. Derfor er der udviklet termoruder specielt beregnet til lyd- og støjdæmpende formål.

Det første grundlæggende princip i lydisolerende ruder er asymmetri i rudens opbygning. Den mest enkle lydrude er en 2-lags termorude, hvor det ene lag glas er tykkere end det andet. F.eks. en 6-12-4 rude (6 mm glas -12 mm hulrum - 4 mm glas). Denne rude har en lydisoleringsevne på 35 dB, hvor en almindelig 4-12-4 rude kun har en lydisoleringsevne på 31 dB. En reduktion af lyden med blot 10 dB vil af det menneskelige øre blive opfattet som en halvering af støjen. Derfor vil en mindre konstruktionsændring for en minimal ekstraudgift, være tilstrækkelig for at opnå en mærkbar reduktion af støjniveauet. Afstanden mellem glaslagene i en termorude kan øges, hvis støjen ønskes dæmpet yderligere.

 

Termorude	Lyddæmpning Rw
4-12-4 6-12-4 6-16-4 6-20-4	31 dB 35 dB 35 dB 36 dB

 

En yderligere lyddæmpning opnås, når det ene glaslag i termoruden er lamineret, da forskellen mellem materialetyperne bryder lydbølgerne, som derved dæmpes, eller ved at fylde mellemrummet mellem glaslagene med gas.

Når lydruder monteres i et vindue er ramme/karm opbygningen meget væsentlig for vinduets samlede lydisoleringsevne. Der findes forskellige typer lydruder alt efter hvilken type støj, der skal dæmpes. Lyde har forskellige frekvenser, og der er derfor stor forskel på støjen fra henholdsvis fly, lastbiler, legende børn, hundeglam o.s.v.

Ikke kun støjkilden, men også bygningens og rudernes placering i forhold til støjen, spiller ind i vurderingen af, hvilken type lydrude og dermed hvilken vinduestype, der skal vælges.

Sikkerheds - Sikringsruder

Der findes et varieret udbud af sikkerhedsruder på markedet, som giver personsikkerhed, og sikringsruder, der sikrer værdier.

 

Sikkerhedsglas Personsikkerhed	Hærdet Lamineret Hærdet/lamineret Sikkerhedstrådglas
Sikringsglas Hærværk, Indbrud, Skud	Lamineret

 

Brug af sikkerheds- og sikringsglas ændrer ikke rudernes energimæssige egenskaber væsentlig i forhold til almindelige termoruder. Næsten alle termoruder med sikkerheds- og sikringsglas kan også opfylde funktioner som energiruder, solafskærmende ruder og lydruder.

Hærdet glas

Hærdet glas er en type sikkerhedsglas med meget høj brudstyrke og sikrer mod tunge stød, som f.eks. personer, der falder ind i en rude. Hærdet glas i 5 mm tykkelse har samme brudstyrke som 12 mm tykt uhærdet glas.

Glasset hærdes ved at opvarme det til ca. 650 °C, og derefter hurtigt afkøle overfladerne ved hjælp af luft. Den store trykspænding på overfladerne der opstår i denne proces giver glasset en stærkt forøget øjningsstyrke. Hærdet glas er ikke hårdere end almindeligt glas og kan derfor også ridses. Glas kan indeholde mikroskopiske forbrændingsrester fra smelteprocessen, som efter hærdning kan forårsage spontane sprængninger. For at sikre sig imod disse spontane sprængninger kan det hærdede glas gennemgå en “heat soak” proces, d.v.s. en ekstra opvarmning, som udløser eventuelle fejl i glasset.

Hærdet glas skal altid bestilles i færdige mål, da det ikke kan skæres, bores eller på anden måde forarbejdes
efter hærdning. Når hærdet glas knuses er splinterne små og uden farlige kanter. Hærdet glas kan også lamineres.

Lamineret glas

Lamineret glas er flere lag af glas med mellemlag af andre materialer som f.eks. folielaminat eller støbe-laminat i en sandwichkonstruktion. Lamineringen er usynlig ved gennemsyn. Brudstyrken af lamineret glas er næsten lig med styrken i et enkelt af glaslagene. Lamineret glas, fremstillet af 3 mm glas plus folie plus 3 mm glas, har således kun en brudstyrke som 3mm glas. Når en lamineret rude knuses sammenholdes skårene af laminatet og bliver dermed hængende i ruden. Derfor er det vigtigt, at det indvendige glas i termoruder anvendt i tage og ovenlys er lamineret glas. Bygningsreglementet henviser til DS/INF 119 med hensyn til sikkerhedsglas og til DS/INF 106 med hensyn til sikkerhed vedrørende glastage. Det er de projekterendes ansvar at vælge den rudetype, som er forsvarligt korrekt til et givent formål. Glassets lyddæmpende egenskaber øges ved laminering.

Brudmønstre:

hærdet

lamineret

Termoruder

Nye muligheder med nye glas

Hensigten med denne brochure er at give en hurtig oversigt over termoruders mange egenskaber og muligheder. Brochuren søger derfor også at besvare en række af de spørgsmål om glas og termoruder, der stilles i det daglige.

Termorudens historie

Allerede i 1865 blev der i USA taget patent på verdens første termorude. Men opfinderen var så langt forud for sin tid, at teknologien i byggeriet dengang ikke var moden til denne unikke nyskabelse. Først omkring 80 år senere, i 1930-erne blev der i Tyskland for alvor taget fat på at videreudvikle forskellige former for termoruder. Filosofien bag termoruden har været ønsket om at finde frem til en dugfri rude. Det har i koldere egne altid været problematisk at holde duggen fra rudens indvendige side med de store temperaturforskelle inde og ude. At to lag glas så også viste sig at isolere bedre end et enkelt lag glas, var kun et ekstra plus.

To lag glas var dog ikke et ukendt fænomen, og allerede langt op i vores tid er der brugt koblede rammer, og endnu den dag i dag findes der stadig forsatsruder i mange ældre ejendomme. Den form for termorude, der bruges i dag, blev først udviklet i 1960-erne. Den består af to glas med en afstandsprofil i aluminium eller galvaniseret stål, hvorpå glassene limes. Den minder forbavsende meget om det, der blev opfundet 100 år tidligere i USA. Siden da har udviklingen taget fart. Termoruder findes i dag med talrige funktioner, og det kan derfor være vanskeligt at danne sig et overblik over, hvilken rude, der er optimal til forskellige formål. Men der er penge at spare, hvis man allerede i projekteringsfasen vælger termoruden med de ønskede funktioner, frem for en senere udskiftning.

Planglas

Fremstilling og egenskaber

Allerede under fremstillingen af glas indbygges en del af termorudernes egenskaber. Termorudernes halvfabrikata er således de forskellige typer planglas. Glas er et rent naturprodukt. Råmaterialerne er
sand, soda og kalk. Desuden tilsættes små mængder jern, magnesium, aluminium og andre stoffer, der medvirker til at give glasset en enestående holdbarhed.

Floatglasfremstilling

Næsten alt planglas i dag er floatglas. Det fremstilles ved, at den smeltede glasmasse løber ud over et
flydende tinbad, hvor massen afkøles. Her får glasset en ensartet tykkelse og en helt plan overflade. Afkølingen fortsættes i en lang “kølekanal” under nøje kontrollerede forhold, så der ikke opstår uønskede spændinger i glasset. Glasset skæres herefter i passende størrelser og sendes til termorudefabrikanterne.
Glasset er født med forskellige egenskaber, afhængig af produktionsmetode. Andre kan tilføjes ved efterbehandling.

Funktionsglas

Glas i termoruder grupperes normalt efter den eller de funktioner, som de er udviklet til at opfylde. En løsning på et givet sæt funktioner kræver ofte en kombination af glastyper, der opfylder forskellige funktioner. Det kan f.eks. være en energirude, der også skal opfylde krav om lydisolering og sikkerhed.
I det følgende omtales nogle typiske glas- og termorudetyper.

Termorudens talrige muligheder

Termorudeopbygning

Principperne for termoruder er enkle, men der kræves stor omhu og kvalitets-kontrol i fremstillingsprocessen. Termoruden består normalt af 2 lag glas med et luftmellemrum. Glassene limes på en afstandsprofil af aluminium eller galvaniseret stål. Afstandsprofilen er normalt enten 6, 9, 12, 15 eller 20 mm bred, men kan have andre størrelser. Afstandsprofilen indeholder et fugtabsorberende middel, der opsuger fugten i den luft, der bliver indesluttet i ruden under fremstillingen. Tidligere var den almindelige 4-12-4 termorude (4 mm glas -12 mm luft - 4 mm glas) en god klimaskærm. De lyddæmpende egenskaber var tilfredsstillende og lysgennemgangen var stor. Disse egenskaber forbedres ved at kombinere forskellige nye glastyper, der opfylder nærmere definerede krav.

Gasfyldning

Varmetabet i termoruden reduceres, når man erstatter den atmosfæriske luft mellem glaslagene med gasarterne argon eller krypton. Dette reducerer ikke varmetabet så meget i en rude med almindeligt
glas, men når termoruden er opbygget med energiglas resulterer gasfyldningen i en væsentlig forbedring af isoleringsevnen. Argon og krypton har større massefylde end almindelig luft. Konvektionen, det vil sige luftcirkulationen i hulrummet, bliver derved nedsat, så rumvarmen overføres langsommere fra det inderste varme glas til det yderste koldere glas. Gassen er usynlig og hindrer ikke lysgennemgangen. Alle gasser der i dag bruges i termoruder er ugiftige.